x

Vega ramt af brand – koncert aflyst

Vega ramt af brand – koncert aflyst

Situationen er nu under kontrol

Vega har for kort tid siden haft en mindre brand i Lille Vega. Ingen er kommet til skade, og situationen er heldigvis under kontrol. Aftenens koncert med det islandske techno-punkband Hatari bliver dog desværre aflyst, oplyser spillestedet på Facebook (se nedenfor).

Der var kun personale til stede, da branden brød ud.

Operationschef Brian Eriksson fra Københavns Brandvæsen fortæller til Politiken, at han endnu ikke kan udtale sig om, hvordan branden er opstået.

"Men vi kunne konstatere, at der var ild i en lampe og noget presenning på scenen, da vores folk kom frem. Og det har givet en del røgudvikling", siger operationschefen. 

Bygningen på Enghavevej 40 på Vesterbro er fredet, kendt for sine træpaneler og er tegnet af den danske arkitekt Vilhelm Lauritzen (kendt for blandt andet Radiohuset fra 1940 og den gamle lufthavnsterminal fra 1939). Bygningen blev indviet i 1956 under navnet Folket Hus og var frem til 90'erne samlingspunkt for den danske arbejderbevægelse. I 1996 blev det omdannet til Vega og har siden været et af Københavns førende spillesteder.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA