x

Ryan Adams debuterer som forfatter

Ryan Adams debuterer som forfatter

Den produktive americana-musiker Ryan Adams har skrevet kontrakt med det Brooklyn-baserede forlag Akashic Books, som til næste år vil udgive Adams' første prosa.

Samtidig arbejder Adams ifølge sin officielle hjemmeside på såvel en digtsamling som en ny plade og et kunstprojekt. Og som om det ikke skulle være nok, tager hr. Adams på turné med sit band The Cardinals i en række amerikanske og canadiske byer i august og september - både som hovednavn og som opvarmning for Oasis.

I januar publicerede sangeren - eller rettere hans alter ego DR Adams - en række surrealistiske musikvideoer på YouTube.

Den 33-årige sanger og sangskriver har i forvejen allerede ni album bag sig. Med to undtagelser på henholdsvis fire og seks stjerner er samtlige hans udgydelser blevet tildelt femstjernede anmeldelser i GAFFA.

Officiel hjemmeside


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA