Nyhed

Flogging Molly vender tilbage

Det populære band vender tilbage til Danmark til november som en del af Eastpak Antidote Tour

Sidst irsk/amerikanske Flogging Molly gæstede Danmark, måtte de rykke fra Lille til Store Vega for at kunne følge med interessen for billetter.

Nu vender gruppen tilbage, og denne gang får de følgeskab af tre ligesindede bands, der tilsammen udgør Eastpak Antidote Tour.

Det drejer sig om de to amerikanske bands Street Dogs og Time Again samt engelske Skindred, der alle kan opleves på Vega 16. november.


Hovednavnet er dog Flogging Molly, der senest har udsendt albummet "Float" - et album, der røg direkte ind som nummer fire på den amerikanske albumhitliste.

Eastpak Antidote Tour kan opleves søndag 16. november i Vega, og forsalget til koncerten er gået i gang via www.billetlugen.dk samt Fona-butikker landet over.

ANNONCE