x

Koncertaktuelle IAMJJ klar med ny, personlig video


"Det sværeste i livet er at vide, hvornår man skal ride væk, og hvornår man skal blive"

IAMJJ er klar med en ny video til titelnummeret fra sit andet album, Take It Slow on Me fra november 2019. Videoen er skabt af Isak Hoffmeyer, er redigeret af Ivar Lind Greiner og Morten Bolvig og har Dia Jovanovic i den kvindelige hovedrolle. Se videoen ovenfor.

Om videoen udtaler IAMJJ: – Videoen omhandler et af utallige dramaer, et parforhold kan opleve. Dem, man holder allermest af, kan samtidigt såre en utrolig meget. Når man er tætte, ved man tit, hvilke knapper man skal trykke på, for at få en reaktion. Vi mennesker benytter os af feje kneb, fordi vi kan, og det kommer nok aldrig til ændre sig. Videoen handler om et par, hvori deres grænser bevidst bliver skubbet til, fordi personerne er for forskellige og ikke vil erkende det. De vil begge have, at tingene udføres på deres egen måde, siger IAMJJ og fortsætter:

– Det sværeste i livet er at vide, hvornår man skal ride væk, og hvornår man skal blive. Mange har igennem tiden sagt det samme i forhold til den kamp, en kunstner knokler med. Det sværeste er at vide, hvornår rammen skal sættes. Hvornår er tracket blevet for overproduceret? Hvornår har man ladet sine grænser rykke så meget, at man til sidst ikke længere ved, hvad man står for? Videoen er den mest personlige, jeg til dato har sendt ud.

IAMJJ giver en udsolgt solokoncert på Hotel Cecil i København 25. marts og en ekstrakoncert sammesteds 29. marts. Der er stadig billetter til sidstnævnte via Ticketmaster.dk

GAFFAs anmelder var godt tilfreds med albummet Take It Slow on Me, som blev tildelt fire ud af seks stjerner.

LÆS OGSÅ: ANMELDELSE: Charmerende genrejonglør


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA