Nyhed

VIDEO: Go Go Berlin fortolker Lukas Graham – og får ros af ophavsmanden

GAFFA.dk – alt om musik

Ny cover-ep er ude i dag

Go Go Berlin har netop offentliggjort en video, hvor de fortolker Lukas Grahams "You're Not There", en hyldest til sanger Lukas Forchhammers afdøde far fra Lukas Grahams andet album, Lukas Graham (The Blue Album) fra 2015. Og det har de gjort godt, synes Forchhammer, der har delt sangen på Facebook med kommentaren: "Mine drenge fra Go Go Berlin har lige revet mit hjerte itu. Jeg savner dig, Far." Se videoen nedenfor.

Go Go Berlin udgav i august deres tredje, anmelderroste album The Ocean og drager til september og oktober på turné, hvor de spiller i følgende byer:


24. september: Hotel Cecil, København

25. september: Hotel Cecil, København

26. september: Posten, Odense


1. oktober: Skråen, Aalborg

2. oktober: Godset, Kolding

3. oktober: Train, Aarhus


Billetsalget er i gang her

LÆS OGSÅ: ANMELDELSE: Go Go resten af verden

Go Go Berlin har i dag udgivet ep'en Replica med tre coversange, hvor Lukas Grahams "You're Not There" er den ene, og de to andre er Rihannas store hit "Stay" fra 2012 og Phil Collins' klassiker "In the Air Tonight" fra 1981. Hør ep'en under videoen.

ANNONCE