Nyhed

Mads Langer-legatet er igen åbent for ansøgninger

GAFFA.dk – alt om musik

Legatet på 40.000 kroner gives til en ”særlig talentfuld sangskriver”

Den danske singer-songwriter Mads Langer har i samarbejde med Engelsholm Højskole igen åbnet op for ansøgninger til de to legater, Mads Langer-legatet og Engelsholm Højskole-legatet. De er forbeholdt unge sangskrivere og har til formål at støtte deres musikalske udvikling.

Vinderen af Mads Langer-legatet modtager 40.000 kroner og bliver tilbudt rådgivning til blandt andet optimering af pengene af Langer selv og andre branchefolk.


Engelsholm Højskole-legatet består af 32.000 kroner til finansiering af et efterårssemester på højskolens sangskriverlinje.

For at ansøge om de to legater skal man blandt andet skrive en ansøgningstekst og henvise til ens materiale. Ansøgningsfristen for legatet er den 13. marts i år.

Du kan ansøge via Engelsholm Højskoles hjemmeside.


Mads Langer er i øvrigt tilknyttet Engelsholm Højskole, der ligger i Vejle Kommune, som gæstelærer på sangskriverlinjen.

LÆS OGSÅ: Mads Langer uddeler legater til to unge sangskrivere

 


ANNONCE