Nyhed

Pink er klar med nyt album

Sangerinden udsender sit femte album til oktober og får som altid imponerende sangskriverhjælp

Efter to års ægteskab blev Pink i februar skilt fra motocross-køreren Carey Hart, og mon ikke det afsluttede forhold kommer til at sætte sit præg på sangerindens kommende album.

Første single fra albummet hedder i hvert fald "So What" og er skrevet i samarbejde med svenske Max Martin, der også stod bag hendes hit "Who Knew".

Martin er dog ikke den eneste succesfulde sangskriver, der medvirker på det kommende album. Også Butch Walker (Avril Lavigne "My Happy Ending"), Eg White (Duffy "Warwick Avenue") og Billy Mann, der var med til at skrive "Stupid Girls" til Pinks foregående album "I'm Not Dead", medvirker som sangskrivere.


Det forventes at den kommende single vil kunne høres på radiostationer verden over i begyndelsen af august, og at videoen ligger klar senere samme måned.

Det femte Pink-album udsendes 28. oktober.

ANNONCE