Nyhed

Marie Key på efterårsturné

GAFFA.dk – alt om musik

"Jeg glæder mig til at barbere sangene ned"

Marie Key har netop annonceret en efterårsturné, hvor hun vil optræde helt solo, ligesom hun har gjort det denne vinter og gør det igen til maj.

– Jeg glæder mig til at barbere sangene ned. Til at lade teksterne træde endnu længere frem og fortælle historien bag nogle af sangene. Og sidst, men ikke mindst ser jeg frem til at få publikum tættere på – i en mere intim ramme end tidligere, udtalte Key sidste år, da hun annoncerede sine første solokoncerter.


Marie Key udgav fredag den 21. februar singlen "Lille Insta", den anden singleforløber fra hendes kommende femte soloalbum, som udkommer i løbet af 2020. Albummet er en tilbagevenden til samarbejdet med Keys mangeårige samarbejdspartner, produceren Andreas Sommer, der medvirkede på hendes tre første soloalbum, men ikke hendes hidtil seneste, Giganter fra 2018. Første single fra det kommende album var "Tænker på os to", der udkom i september 2019.

De nye koncerter finder sted her:

12. september: Skive Theater


18. september: Galaksen, Værløse

25. september: Horsens Ny Teater

26. september: Musikhuset Esbjerg


Billetsalget begynder fra spillestedernes hjemmesider onsdag den 26. februar.

Marie Key kan også opleves solo her – billetsalget er i fuld gang:

8. maj: Mantziusgården, Birkerød


9. maj: Stars, Vordingborg

14. maj: Gimle, Roskilde (udsolgt)

15. maj: Godset, Kolding


Varm op med Marie Keys nye single, "Lille Insta":

 


ANNONCE