Nyhed

Alter Bridge kommer til Danmark

GAFFA.dk - Alt om musik

Det amerikanske hard rock-band besøger København og Store Vega til juni.

De var sidst i København i november sidste år, hvor de spillede i K.B. Hallen. Koncerten fik roser med på vejen af GAFFAs anmelder, og nu kun et halvt år efter kommer de igen til hovedstaden – helt præcist den 28. juni i Store Vega.

Bandet er lige nu i fuld gang med at turnere rundt i USA, og til sommer får danskerne så også fornøjelsen af bandets seneste album Walk the Sky – et album, som også lægger navn til touren.


LÆS OGSÅ: Alter Bridge skabte velkvalificeret mudder i beton

Alter Bridge består af de to tidligere Creed-medlemmer Mark Tremonti (guitar) og Scott Philips (trommer) samt Myles Kennedy (vokal) og Brian Marshall (bas). Alter Bridge er et energisk band, der spiller en blanding af post-grunge, alternativ metal og hård rock.

Alter Bridge udgav deres debutalbum tilbage i 2004 og er nu højaktuelle med Walk the Sky fra sidste år. Om albummet fortæller guitarist Mark Tremonti:


”Hvert album forsøger vi at gøre anderledes. Vi ønsker, at albummene har deres egen personlighed. Dette album indeholder en masse energi, og i stedet for storladenhed og atmosfære går det direkte til sagen. En del af sangene "rocker", men det bliver aldrig melankolsk. Sangene er fulde af dynamik, energi og positive vibes.

LÆS OGSÅ: Rock-jordskælvet udeblev

Det bliver niende gang, at Alter Bridge besøger Danmark. 


Billetsalget starter mandag den 2. marts klokken 11.00, og billetter kan købes via vega.dk, livenation.dk og ticketmaster.dk.

Lyt til "Wouldn't You Rather" fra Walk the Sky her:


ANNONCE