Nyhed

UNDERSØGELSE: Sådan bliver resultatet i Dansk Melodi Grand Prix

GAFFA.dk – alt om musik

På lørdag, den 7. marts, løber årets danske Melodi Grand Prix atter af stablen

Voxmeter har netop offentliggjort resultaterne af en undersøgelse, der har haft til formål at finde vinderne af Dansk Melodi Grand Prix 2020.

Lytter man til svarerne fra lytterpanelet VoxHot*, kommer lørdagens resultat til at se sådan ud:


  1. Ben & Tan – ”Yes” (billedet)
  2. Sander Sanchez – ”Screens”
  3. Sys Bjerre – ”Honestly”
  4. Maja og De Sarte Sjæle – ”Den Eneste Goth i Vejle”
  5. Jamie Talbot – ”Bye Bye Heaven”
  6. Kenny Duerlund – ”Forget It All”
  7. Isam B – “Bølger”
  8. Jasmin Rose (feat. RoxorLoops) – “Human”
  9. Emil – “Ville Ønske Jeg Havde Kendt Dig”
  10. Benjamin Kissi – ”Faith”

Det er altså de to tidligere X Factor-deltagere Benjamin og Tanne i duoen Ben & Tan, der er aftenens store vindere med sangen ”Yes”. VoxHot påpeger dog, at resultatet er usikkert, da det ”engagerede Melodi Grand Prix-publikum ikke er repræsentativt for den danske befolkning”.

LÆS MERE: Her er de 10 finalister i Melodi Grand Prix – blandt andre Isam B

I den forbindelse fremhæver VoxHot, at myter omkring et Grind Prix-publikum nemlig kan have en indflydelse. En typisk antagelse er for eksempel, at tilskuerne ofte er begejstrede for sangere, som leverer ekstraordinære shows med fest, farver, kostumer og glimmer. Holder denne myte stik, så tyder det på, at sangeren med guldjakken og den røde læbestift, Sander Sanchez, kan indtage førstepladsen. Pointmæssigt er der nemlig næsten dødt løb imellem ham og Ben & Tan.


Udover at være repræsenteret af tidligere X Factor-konkurrenter, er der også et par velkendte danske navne på finalist-listen: Sys Bjerre, der brød igennem i 2008 med ”Malene” og ”Kegle”, Isam B fra Outlandish og Benjamin Kissi, der har en fortid i grupperne Are We Brothers? og Gypsies, som Shaka Loveless også var en del af.

*VoxHots lytterpanel er sammensat af 100 tilfældigt udvalgte personer ud fra en pulje på cirka 110.000 repræsentativt udvalgte personer. 

Dansk Melodi Grand Prix 2020 finder sted på lørdag, den 7. marts, kl 20.00. Billetterne kan købes på www.drbillet.dk


Hør de 10 finale- og fire semifinalesange:

 


 

ANNONCE