Drengene fra det sorte bibliotek giver en sjælden koncert torsdag den 7. august, inden de drager mod Tyskland
Siden Schwarzwald Library udgav albummet "Leave You To Drown" i 2003, har man ikke hørt meget til dem. De fire medlemmer af gruppen har i de sidste par år haft travlt med forskellige kunstneriske projekter og i forskellige andre bandkonstellationer.
Men Taubertal Festivalen, der afholdes den 9. august i Sydtyskland, fandt ud af, at de ville have et kraftigt dansk islæt på plakaten, og inviterede Nephew, Lily Electric og Schwarzwald Library.
Re-union’en af bandet fra den københavnske sorteskov, der officielt aldrig er gået fra hinanden, fejres med en koncert på Stengade 30, den 7. august.
Schwarzwald Library har tre albums i diskografien:
"Silversurf" - 1995
"Bluger" - 1997
"Leave You To Drown" – 2003
og stiller med den originale besætning:
Jens Gotthelf – vokal
Peter Sandorff – guitar
Jeppe Bjerregaard Jessen – bas
Kristian Sandorff - trommer