Nyhed

Indie-popduoen Oh Wonder giver dansk koncert

GAFFA.dk – alt om musik

Oh Wonder gæster Amager Bio i København den 8. november 2020

Den 7. februar i år udgav den britiske alt-popduo Oh Wonder sit tredje album, No One Else Can Wear Your Crown og gæster i den forbindelse Danmark på sin verdensturné.

Oh Wonder, der består af Josephine Vander Gucht og Anthony West, begyndte karrieren tilbage i 2014, hvor de besluttede sig for at uploade en sang om måneden i et år. Det resulterede i den selvbetitlede debut, der udkom et år efter, projektet blev søsat. I 2017 udkom den svære toer Ultralife, der ligesom debuten er indspillet og produceret af duoen selv i deres eget studie.


Det seneste skud på stammen, No One Else Can Wear Your Crown, har et altoverskyggende budskab om selvaccept, empowerment og glæde. Det kommer blandt andet til udtryk i førstesinglen ”Hallelujah” – en sang som ifølge Gucht og West er skrevet til alle, der har fået at vide, at de ikke ville lykkes. Det er samtidig udtryk for den positive mentalitet og stemning, man kan høre i bandets musik.

Duoen spillede i 2017 koncert på Heartland Festival på Fyn og blev modtaget med fire stjerner af GAFFAs Jens Dræby.

Koncertbilletter kan købes fra den 13. marts klokken 10.00 lige her.


LÆS OGSÅ: Hyggepop med små rammer

Varm op til en omgang indie-pop med ”Happy”:


ANNONCE