x

Gas Show og nostalgi i Assens

Gas Show og nostalgi i Assens

Synes man havefester og firsermusik er det fedeste, så er det måske en ide at finde den pastelfarvede skjorte og sejlerskoene frem, for nu byder Assens på tiltaget Hit Med Assens. 16. august går Walkers, Hit med 80´erne, Billy Cross Band og Søren Berlevs Gas Show på scenen i den fynske by.

Og som om det ikke var nok, så får de første 300, der køber billet, også gratis adgang til den lille festivals after party, der holdes på Tobaksgaarden, hvor Led Zeppelin Jam, med Alex Nyborg Madsen, giver koncert klokken 22.

Billetter koster 170 kroner i forsalg eller 200 kroner ved indgangen.

Det er første gang, Hit Med Assens-festivalen løber af stabelen, og ifølge arrangøren, så er programmet sammensat af musik, man kan synge med på, og som ville kunne få enhver havefest til at være et hit.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA