Nyhed

GAFFA dækker Øyafestivalen

Følg med i den norske festival, der starter i morgen, her på GAFFA.dk

GAFFA dækker Øyafestivalen fra Middelalderparken i hjertet af Oslo med anmeldelser fra det efterhånden ret præsentable musikprogram.

Festivalen startede i 1999, men har først gennem de seneste par år kunnet præsentere et internationalt program af højere klasse. I tidens løb har danske bands som Nephew, The Blue Van, Under Byen og Prins Nitram i øvrigt optrådt på festivalen

Årets Øya, der netop har kunnet melde udsolgt, præsenterer navne som The National, Iron & Wine, Grinderman (billedet), Sonic Youth, Fleet Foxes, Mogwai, Yeasayer, The Dodos, Turbonegro, Mayhem og en lang række upcoming norske kunstnere. I sin profil minder festivalen derfor som en krydsning af Roskilde og Spot.


Vi tager pulsen på kunstnere, som for eksempel The National og Fleet Foxes, der kort efter Øya spiller i Danmark. Vi skriver reportager fra festivalen, om den er værd at skrive i sin egen festivalkalender til næste sæson, og så præsenterer vi en masse anmeldelser fra hele festivalen.

Se hele programmet fra Øyafestivalen her


ANNONCE