x

KARANTÆNE-TV: Se Backstreet Boys fremføre herlig udgave af ”I Want It That Way”


De fem baggårdsdrenge har fremført deres giga-hit under en virtuel støttekoncert i nat. Se videoen øverst.

Selvom corona-virus ikke er noget at grine af, kan man ikke lade være med at trække på smilebåndet, når man ser Backstreet Boys opføre ”I Want It That Way” til iHeart Living Room Concert for America. Showet løb af stablen klokken 03.00 i nat dansk tid og havde til formål at støtte amerikanere med COVID-19.

LÆS OGSÅ: KARANTÆNE-TV: Elton John er vært for et utal af verdensstjerner

Imens Elton John stod ved roret og præsenterede en række stuekoncerter med blandt andre Dave Grohl, Billie Eilish, Mariah Carey, Lizzo, Sam Smith og mange flere, kunne 90'er-fænomenet ligeledes præsentere musik fra deres respektive hjem, nemlig ”I Want It That Way”.

Kevin Richardson, en af de fem Backstreet Boys, fik endda hjælp fra sine børn, der gav den gas på trommer og guitar.

Det er sjovt, det er charmerende og kun en lille smule tåkrummende; præcis som vi kan lide dem.

Syng med på den udødelige karaoke-klassiker fra 1999 her:


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA