Nyhed

GAFFA dækker Danmarks Smukkeste Festival

Anmeldelser ad libitum fra Skanderborg de kommende dage

Så er dagen kommet, hvor Danmarks Smukkeste Festival skydes i gang, og vanen tro er GAFFA repræsenteret med en pæn delegation. Derfor kan du i de kommende dage læse en stribe anmeldelser af de mest markante kunstnere på festivalen, blandt andet af navne som Franz Ferdinand, Nightwish, Cinema Bizarre, Kaiser Chiefs, Katie Melua, Eric Clapton, Infernal med flere. Vi dækker også den spektakulære Otto Brandenburg Memorial og singer-songwriter-konceptet ”Sangskrivere i Skoven”.

Vi anmelder også samtlige otte bands, der dyster om at vinde den prestigefyldte musikkonkurrence Starfighters: Glasswork, Didium And The Black Bonnie Picture, Camilla Skjærbæk, The JJ 100’s, Fantabis, Silhuet, Trusted Few og Sodium Light Baby. Og naturligvis skyder vore fotografer løs under alle koncerterne.

Så følg med – uanset om du er på festival eller derhjemme!


Danmarks Smukkeste hjemmeside

ANNONCE