Nyhed

KARANTÆNE-TV: Smukfest streamer 25-års jubilæumskoncerter på Facebook

GAFFA.dk – alt om musik

Find festivalstolene og festivalstemningen frem hjemme i stuen, når Smukfest på søndag, den 5. april, sender første halvdel af deres Smukkoncert fra 2004 på Facebook.

”Søndag den 5. april kl. 20 kan du pille hatten af en go’ øl og nyde Smukkoncerten fra 2004 her på Facebook,” skriver Skanderborg-festivalen i dag på sin Facebook-side.

”Koncerten markerede festival nummer 25 og har ikke været vist i over 10 år! Vi har fisket de legendariske optagelser frem – man kan godt se, at det er snart 16 år siden, så bær over med billedkvaliteten,” fortsætter de beskeden.


LÆS OGSÅ: KARANTÆNE-TV: Danske "debutanter" giver gåsehudsfremkaldende hjemmesession

Den første halvdel af koncerten, der sendes på søndag, byder på optrædener fra musikere som Lis Sørensen, Sanne Salomonsen, Tøsedrengene, Kim Larsen, TV-2, Danseorkesteret, OneTwo, Lars H.U.G., Thomas Helmig, D-A-D, Sko/Torp og Michael Learns to Rock.

Den anden halvdel af koncerten udkommer næste søndag – påskedag, den 12. april.

ANNONCE