Nyhed

VIDEO: Engelsk politibetjent rapper "Stay at home" fra bil

GAFFA.dk – alt om musik

"Stay at home whenever you can/ Don’t go out on the streets with your fam"

Hvordan får man folk til at blive hjemme og dermed mindsker spredningen af coronavirus? En politibetjent i Derbyshire, England har fået en god idé: Hun har skrevet en rap, som hun kører rundt og rapper fra sin politibil via en megafon.

“Stay at home whenever you can/ Don’t go out on the streets with your fam/ Don’t walk around in two or more/ Or we’ll come knockin’ at your door/ Only go to the shop for essential things/ Like milk, fruit and cheesestrings,” lyder det i teksten, som angiveligt er forfattet af en politibetjent ved navn McGinley.


Det er NME, der har fundet historien via et tweet fra lokalpolitikeren Ajit Singh Atwal (se nedenfor).

Den engelske premierminister Boris Johnson indførte 23. marts og indtil videre tre uger frem en hård nedlukning af landet, som blandt andet betyder et forsamlingsforbud for mere end to personer, der ikke bor i samme husstand, ligesom kun butikker, der sælger nødvendige varer må holde åbent. Personer må kun forlade deres hjem for at foretage nødvendige indkøb, for at gå på arbejde, hvor hjemmearbejde ikke er muligt, og for at udføre én type motion hver dag.

Forinden var Johnson blevet kritiseret for ikke at foretage nedlukninger på et tidspunkt, hvor store dele af Europa allerede var lukket ned.


Boris Johnson er selv indlagt med COVID-19 og blev i går aftes mandag overført til intensiv behandling på St. Thomas' Hospital i London. Han er dog ikke i respirator. Landet ledes nu midlertidigt af udenrigsminister Dominic Raab.

LÆS OGSÅ: Sådan reagerer festivalerne på Mette Frederiksens forbud

ANNONCE