Nyhed

Distortion planlægger "comeback extraordinaire"

GAFFA.dk – alt om musik

"Hvis du har købt billet til Distortion, vil den være gyldig til Distortion 2021"

Nu har også Distortion Festival, som en af de sidste større danske festivaler, meldt ud om, hvad regeringens forbud mod større forsamlinger frem til og med 31. august betyder for festivalen.

Distortion valgte allerede den 13. marts, to dage efter den første proklamerede nedlukning af landet, at flytte festivalen fra start-juni til slutningen af august. Dette var dog ikke nok til at undgå det forlængede forsamlingsforbud, og festivalen er nu aflyst.


På Facebook skriver Distortion:

"Øv! Regeringens beslutning om at forlænge forsamlingsforbuddet betyder, at vi er nødt til at aflyse Distortion 2020.

Nu går vi igang med at planlægge et comeback extraordinaire i 2021.


Hvis du har købt billet til Distortion, vil den være gyldig til Distortion 2021.

Vi håber, du vil beholde din billet til 2021. Det vil være en kæmpe opbakning til Distortion og den skov af aktører, der står bag.

Ønsker du at refundere din billet, så skal du holde øje med din mail efter påske, hvor Ticketmaster forventer at udsende praktisk info.


Stay safe!"

LÆS OGSÅ: Sådan reagerer festivalerne på Mette Frederiksens forbud

ANNONCE