x

Den unge Anton Walter annoncerer ny musik samt miniturné

Den unge Anton Walter annoncerer ny musik samt miniturné

Walter er på trapperne med nyt materiale, som han til september kommer rundt med i fire byer.

For mange er han nok et forholdsvist ubeskrevet blad. Men den unge sanger og sangskriver Anton Walter har allerede som 17-årig udgivet en ep, vundet ”Tak Rock Talentprisen” og ageret opvarmning for Hugo Helmig under hans Danmarksturné sidste forår.

Til Live Camp 2019 på Smukfest fik hans optræden også rosende ord med på vejen af GAFFAs udsendte: ”Han har valgt at spille god pop, og derved fravalgt dårlig pop. Det viser sig at være et godt valg, og han lægger den scene ned som det mest naturlige i verden.”

LÆS OGSÅ: Reportage: Live Camp på Smukfest, dag 2 – vinderne er fundet

Debutep’en Ung Drengs Lod fra 2019 omfatter seks rendyrkede popnumre, som har opnået pænt med lyttetid i radio såvel som på diverse streamingtjenester. Hvilken lyd den unge Walter udkommer med hen over sommeren, må vi vente med at få svar på, men der er ingen tvivl om, at popmageren glæder sig til at komme rundt i landet:

”Smukfest sidste år var overdrevet, og Koncerthuset var intenst – nu satser jeg på, at med det nye materiale i baghånden, så bliver de her koncerter noget helt særligt. Og så er det bare altid på og fra scenen, at musikken virkelig kan mærkes.”

LÆS OGSÅ: LiveCamp og KarriereKanonen på Smukfest: Fra lejrbål til Bøgescenen

Billetter til de fire shows kan købes lige her.

Walter kan opleves på følgende venues i efteråret:

17. september, Ideal Bar, København

24. september, HeadQuarters, Aarhus

25. september, Walthers, Skanderborg

26. september, Musikhuzet Bornholm, Rønne

Lyt til ”Min Dag” fra Ung Drengs Lod her:


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA