Nyhed

KARANTÆNE-TV: Pink Floyd streamer mesterlig koncertfilm i aften

GAFFA.dk – alt om musik

Pink Floyd har åbnet deres psykedeliske skatkiste og giver dig i aften mulighed for at streame den legendariske koncertfilm Pulse fra 1995 helt gratis.

Pulse bliver sendt fra prog-rockernes YouTube-kanal klokken 18.00 dansk tid.

Desuden bliver udsendelsen af Pulse bliver blot den første i en række af Floyd-materiale, der nu bliver støvet af og delt online, oplyser Consequence of Sound.


”Vi ønsker jer alt det bedste og håber, at I og jeres familier har det godt i disse vanskelige tider,” skrev Pink Floyd i et opslag på deres Facebookside tidligere på måneden.

”Nu hvor mange er nødt til at blive hjemme, vil vi fortsætte med at dele interessante og adspredende billeder, musik og videoer, der kan hjælpe os alle igennem dette,” tilføjede det London-baserede bandet.

LÆS OGSÅ: KARANTÆNE-TV: Se fuldlængdekoncert med nyligt afdød legende i topform


Pulse blev optaget i Earls Court i London 1994, hvor Pink Floyd gav hele 14 (!) koncerter på deres The Division Bell Tour. Den dokumenterer desuden den første fuldlængde live-optagelse af den mesterlige Dark Side of the Moon.

Koncertfilmen udkom i kølvandet på albummet The Division Bell, der blev den sidste plade med det originale medlem og keyboardspiller Richard Wright, der døde af kræft i 2008.

For nyligt har bassist og sangskriver Roger Waters, der forlod Pink Floyd i midten af 80’erne, været nødsaget til at udsætte sin turné, This Is Not a Drill, til 2021 på grund af coronavirus. Imens har bandets guitarist, David Gilmour, fortolket sange af Leonard Cohen i forbindelse med udgivelsen af hans kone Polly Samsons nye bog.


Pink Floyd - "Money" (Live fra Pulse): 

ANNONCE