x

Southern Gothic Tales debuterer

Southern Gothic Tales debuterer

Bag navnet Southern Gothic Tales finder man sangskriveren Anders Hvelplund Riis, der med sit band nu er klar til at udsende deres debutalbum.

Riis' trækker på sangskrivere som Gram Parsons og Neil Young, samt fornyere af genren som Jeff Tweedy og Ryan Adams, hvilket indikerer, at vi befinder os i grænselandet mellem country og rock.

Det kommende album har fået titlen "In Every Seaport Town", og i en pressemeddelelse beskrives materialet som "fortællinger fra randområderne - i både geografisk og psykisk forstand. Sange fra de syv have og hvor som helst. Hvor som helst, der er liv. Og lyst. Og længsel".

Albummet udsendes 8. september, og ud over bandets fire medlemmer vil man kunne opleve navne som Lise Westzynthius, Camilla Munck (Munck//Johnson, eks-Wynona) og Kim Menzer på pladen.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA