Nyhed

The Kills og Arctic Monkeys?

Alison Mosshart har indspillet materiale sammen med Alex Turner

Alison Mosshart er til daglig den kvindelige halvdel af duoen The Kills, men til NME har hun for nylig fortalt, at hun kortvarigt havde fundet sig en anden makker.

Den amerikanske sangerinde har nemlig indspillet nogle sange med Alex Turner fra Arctic Monkeys, men hun ved dog ikke lige, hvad de vil blive brugt til.

"Det var en ret morsom ting. Han havde disse sange, som han mente ville være passende for mig at synge på. Vi indspillede dem for noget tid siden, men vi har begge haft så travlt, at jeg ikke ved, hvornår de kommer ud".


Mosshart fortæller desuden, at samarbejdet kom i stand, fordi de to har kendt hinanden i et stykke tid.

The Kills udsendte tidligere på året deres tredje album, mens Arctic Monkeys lige nu skulle være i gang med at indspille deres tredje plade. Så måske dukker en eller flere af sangene op på gruppens kommende plade.

ANNONCE