x

LYT: Noel Gallagher har udgivet hidtil uhørt Oasis-demo – Liam er glemt

LYT: Noel Gallagher har udgivet hidtil uhørt Oasis-demo – Liam er glemt

Noel Gallagher har i dag delt en hidtil uudgivet Oasis-demo med titlen ”Don’t Stop…”. Nu er lillebror Liam kommer til tasterne for at give Noel en besked.

"Der mangler noget i denne god almighty stew, og det er din bror, din bror, du må ikke glemme din bror,” skrev den tidligere Oasis-forsanger, Liam Gallagher, tidligere i dag i et tweet.

Med ”god almighty stew” refererer han til demoindspilningen af ”Don’t Stop…”, hvor det i stedet for Liam er Noel, der står bag mikrofonen.

Noel forklarede i går aftes, at han troede, at ”Don’t Stop…” var forsvundet for evigt, men at han nu havde fundet den i en kasse med unavngivne cd’er derhjemme.

”Ligesom resten af verden har jeg haft uendelig meget tid at slå ihjel på det seneste. Så jeg tænkte, at jeg ENDELIG kunne finde ud af, hvad der var på de HUNDREDEVIS af navnløse cd’er, jeg har til at ligge i kasser her hjemme,” indledte han et tweet. I en af kasserne fandt han ”Dont Stop…”, som tidligere kun har været tilgængelig som en indspilning fra et lydtjek i Hong Kong.

”Jeg ved ikke, om lydprøve-versionen er ældre end demoen, da der ikke er nogen dato på cd’en. Men jeg ved, at nogle af jer elsker denne sang, så vi tænkte, at vi ville udgive den for jer,” tilføjede han.

LÆS OGSÅ: Interaktive lyttefester med klassiske album – musikerne medvirker

Noel nævner altså intet om Liam i opslaget og forklarer ikke, hvorfor det er ham selv, der synger den.

Liam opfordrede tidligere i år Noel til at gendanne Oasis, når corona-pandemien er overstået. Den 52-årige storebror og sangskriver har dog endnu ikke svaret på Liams henvendelse, og det er derfor svært at vide, om udgivelsen af ”Don’t Stop…” er som mere salt i såret på deres anstrengte forhold.

Oasis - "Don't Stop" (demo):


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA