Nyhed

Caroline Henderson giver koncert i Imperial

Sangerinden giver koncert i biografen til oktober

Caroline Henderson udsendte 31. marts sit fjerde jazz-album "No. 8" og høstede flotte anmeldelser overalt. Publikum har også taget rigtig godt imod, og i juli måned modtog Caroline en guldplade for sit salg af mere end 15.000 eksemplarer, hvilket er særdeles pænt for et jazzalbum i Danmark.

Caroline Henderson har siden udgivelsen turneret både herhjemme og rundt i Europa. Senest var til en udsolgt koncert i forbindelse med Copenhagen Jazz Festival – Jazz By The Sea.

Der arbejdes lige nu på at sætte en dansk turné op til efteråret, mens der i starten af 2009 er planlagt turné i Tyskland, Schweiz, Østrig, Holland, Belgien, Frankrig, England, Polen, Sverige, Norge, Brasilien og Argentina.


Men inden da kan man opleve Caroline Henderson til en koncert i den københavnske biograf Imperial 11. oktober.

Billetter kan købes via www.kino.dk, og billetsalget er i gang.

ANNONCE