x

Canon Blue giver koncerter

Canon Blue giver koncerter

I juli måned kunne man opleve Daniel James optræde som Canon Blue på dette års Roskilde Festival. Her spillede han materiale fra sit debutalbum "Colonies", der blev udsendt på det danske pladeselskab Rumraket sidste år.

Bag det pladeselskab står den danske gruppe Efterklang, og samme band sender en mand med rundt i landet til september for at hjælpe James til tre danske koncerter.

Når Canon Blue dukker op, bliver det nemlig med Thomas Husmer fra Efterklang som særlig gæst på trommerne.

De to musikere får formodentlig følgeskab af flere musikere, når Canon Blue giver koncerter på disse datoer:

Sept. 18 - Rust, København
Sept. 19 - Musikcaféen, Århus
Sept. 20 - Studenterhuset, Aalborg


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA