Nyhed

Single-aktuelle The Entrepreneurs annoncerer turné

GAFFA.dk – alt om musik

Der er dømt kraftig støjrock-koncert for alle skillingerne, når danske The Entrepreneurs gæster Danmarks fire største byer til december. Du kan varme op med deres nye single, som du kan høre nederst.

Ironien er som timet på The Entrepreneurs nye single ”A Good Year To Go Across Country”. Men det er ikke desto mindre dét, som støjtrioen har planer om til vinter, når de tager på Danmarksturné.  

Singlen lander et år efter, at deres femstjernede debut Noise & Romance så dagens lys og bygger videre på debutpladens storladne rocknumre, der både udforsker og udfordrer.  


– Sangen beskriver en hengiven følelse af at have tillid til noget, selvom man ved, at man tager fejl. Det at stole blindt på noget og tro så meget på det, at point of no return blinker som et stort neonskilt lige foran dig, skriver bandet i en pressemeddelelse.

Du kan høre sangene fra ”A Good Year To Go Across Country”, når de gæster Odense, Aalborg, Aarhus og København henholdsvis den 9., 10., 11. og 12. december i år. Billetterne kan købes lige her.

LÆS OGSÅ: Uffe Lorenzen annoncerer single, album og tour


Lige siden deres første ep Tony Rominger fra 2016 har The Entrepreneurs turneret hjemlandet rundt i vid udstrækning og har desuden besøgt England, Tyskland, Holland, Finland, Norge og Sverige.

GAFFAs Nikolaj Sandberg anmeldte deres koncert på SPOT Festival sidste år, som han kaldte for ”næsten perfekt".

The Entrepreneurs – “A Good Year To Go Across Country”:

ANNONCE