x

BEDST LIGE NU: Spil dansk special vol. 8

BEDST LIGE NU: Spil dansk special vol. 8

Det er fredag, hvilket betyder, at det vrimler med nye udgivelser. For ottende gang bringer vi en særudgave af vores playliste "Bedst lige nu", der normalt indeholder det bedste fra ind- og udland. Hør playlisten nederst.

De seneste syv fredage har vi på redaktionen samlet alle nye danske tracks – nye singler og sange fra nye album – på vores playliste "Bedst lige nu", og vi fortsætter. Der er kun tilføjet nyt, ikke blevet skiftet ud eller slettet tracks, som vi normalt gør, når vi opdaterer playlisten for at holde den frisk. Find playlisten i bunden af artiklen med de nyeste tilføjelser nederst – ugens nyheder begynder med Scarlet Pleasure og "SOS". 

Ugens liste indeholder desuden nye singler fra blandt andre Bisse, Freja Kirk, The Entrepreneurs, Julie Maria & Silas Bjerregaard, GRETA (også kendt fra Ida Red), Goss, Pede B, Kidd, Aksglæde, Uffe Lorenzen, Belau featuring Kirstine Stubbe Teglbjærg, Liberty alias Mattias Kolstrup fra hedengangne Dúné og en sang fra Klosters splinternye album Især til de levende, som vi netop har givet fem stjerner.

LÆS OGSÅ: ANMELDELSE: Hypnotiske og urovækkende lydmalerier fra de danske neo-folk-helte

Hvis du er en dansk kunstner/band og har udgivet en ny single på Spotify i denne uge, og den mangler på listen, så send gerne info til [email protected] og skriv "Bedst lige nu" i emnefeltet, så kommer den med. Det samme gælder, hvis du har singler på vej i de kommende uger.

LÆS OGSÅ: BREAKING: Forsamlingsforbud lempes – tidspunkt for genåbning af spillesteder er klar

Vi hører stadig nødråb fra alle kanter af den danske musikscene. Deres livsgrundlag er væk – ligesom mange andres. Derfor dedikerer vi igen vores playliste "Bedst lige nu" til dansk musik og opfordrer dig til at lytte til dansk musik hjemme i hustanden.

Alle erhverv er vigtige erhverv, og det samme gælder naturligvis alle dem, der besidder en rolle i kulturen. Herunder finder du gode råd til, hvordan vi sammen, med små justeringer, kan gøre en forskel. 

#StøtEnMusiker

Har du billetter til en koncert, der er blevet udsat, så hold fast i de billetter og glæd dig til koncerten.

Er en koncert blevet aflyst, så overvej om din økonomi kan bære, at du ikke beder om at få pengene refunderet.

Hvis pengene fra en koncertaflysning automatisk bliver refunderet til din konto, så øremærk disse penge til den artist, du skulle have oplevet live.

Køb musikken digitalt, hvis du har råd. Det giver flere penge i kassen hos den enkelte musiker, end streams gør. Gå til koncerter – derhjemme.

Der er et hav af tilbud om virtuelle koncerter lige nu. Se dem og donér en skilling til artisten og produktionen bag, hvis muligt.

Del den musik, du godt kan lide med dine venner, så hjulene holdes i gang.

Køb merchandise. Efter digitaliseringens indtog er indtægter via merch-salg blevet vigtige for især de bands, der primært lever af koncerter.

Gem den digitale flyer og del budskabet – hør playlisten nedenfor


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA