Nyhed

Britney skriver til nyt album

Sangerinden udtaler, at hun er i gang med at skrive sange til et album, der kunne komme til foråret

Der har været skrevet ufattelig meget om Britney Spears' mentale problemer, der har ført til ballade omkring hendes børn, hendes eks-mand Kevin Federline samt voldsepisoder og underlige optrin som at barbere sig skaldet i fuld offentlighed.

I de senere måneder virker det dog som om, der er kommet lidt mere styr på sangerindens liv, og hun har blandt andet med stor succes medvirket i to afsnit af den populære tv-serie "How I Met Your Mother".

I et sjældent interview med OK! Magazine i denne udtaler Britney desuden, at hun er gået i gang med at skrive materiale til et nyt album.


Sidst vi hørte fra sangerinden var med albummet "Blackout" fra 2007, og i følge interviewet har Britney planer om at færdiggøre en opfølger inden for de næste ni måneder.

I interviewet siger hun, at hun denne gang selv vil bidrage med mere materiale end tidligere, og at hun lige nu arbejder på sange ved sit klaver hver dag.

Det er dog kommet frem tidligere, at producere som Nate "Danja" Hills og Rodney "Darkchild" Jerkins også vil være involveret i Britney Spears' sjette album.


ANNONCE