x

Youssou N'Dour giver tre århusianske koncerter

Youssou N'Dour giver tre århusianske koncerter

Når kulturen "Africa Now" lanceres i Århus i august 2009, bliver det med særligt fokus på Mali, Burkina Faso, Niger, Liberia og Senegal.

Sidstnævnte land bliver stærkt repræsenteret via sangeren Youssou N'Dour, der skal optræde i hele tre forskellige sammenhænge. Det skriver Nyhedsavisen i dag.

Han vil både optræde som solist, sammen med danske bands samt sammen med unge musiktalenter fra Danmark og Vestafrika.

Koncerterne med N'Dour bliver blot nogle af de ting, man vil kunne opleve i en uge, hvor Frederiks Allé vil være afspærret for at gøre plads for en vestafrikansk markedsplads.

"Africa Now" afvikles i Århus i dagene 14. - 23. august, og åbnes med en tromme-event, hvor 300 mand vil spille i grupper i Vestafrika live via satellit.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA