x

Han er Billie Eilish's største forbillede: “Han har inspireret mig i alt, hvad jeg gør”

Han er Billie Eilish's største forbillede: “Han har inspireret mig i alt, hvad jeg gør”

”Jeg har altid været fan af Tyler” lyder det fra den ene californier om den anden.

Billie Eilish har hyldet rapper og musiker Tyler, The Creator for at være inspirationskilden til hele sin musikalske karriere.

Det fortalte hun i den seneste episode af Apple Music-radioprogrammet me & dad radio, som den 18-årige stjerne bestyrer med sin far Patrick, oplyser NME.  

“Alle ved, at Tyler har inspireret mig i alt, hvad jeg gør. Jeg har praktisk talt altid været fan af Tyler, og jeg har aldrig rigtig fået lyttet til hele dette album,” fortæller Billie Eilish om Tyler, The Creators seneste plade IGOR, da hun introducerer nummeret ”New Magic Wand”.

LÆS OGSÅ: Run The Jewels’ Killer Mike deler tekst om politidrabet på George Floyd

Den unge sanger oplyser også, at hun først hørte ”New Magic Wand”, da Odd Future-stifteren spillede den til årets Grammy Awards.

Både Tyler, The Creators og Billie Eilishs seneste album er blevet varmt modtaget af GAFFA: Imens IGOR fik fem stjerner, scorede When We All Fall Asleep, Where Do We Go? fuldt hus med seks stjerner.

Billie Eilish udgav tidligere på ugen en kortfilm om body-shaming, hvor man blandt andet ser hende synke ned i en pool af sort vand.

Du kan selv sammenligne de to Los Angeles-baserede artister her:

Tyler, The Creator – ”Who Dat Boy”:

Billie Eilish – “bad guy”:


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA