Nyhed

Private-mand solodebuterer

Asger Taarpgaard fejrer udgivelsen af solodebut på nyåbnet Vesterbro-bar fredag

Efter ti år i Superheroes, begyndende i 2006, og med en fortløbende beskæftigelse i Thomas Troelsens popprojekt Private, debuterer Asger Tarpgaard nu solo.

Det sker med pladen "Music for Modern Man", som sendes i handlen mandag den 25. august. Allerede på fredag den 22. fejres udgivelsen imidlertid ved et arrangement på den nyåbnede Vesterbro-bar Dyrehaven.

Her vil en del af de medvirkende på pladen agere dj's, herunder Malthe Fischer, Nis Svoldgård og Aske Zidore fra Oh No Ono, foruden Jens Ramon fra Figurines samt Asger og The Steve Kelly. Sidstnævnte er vokalist på Taarpgaards aktuelle single "Modern Man".


Og skal vi fortsætte den musikalske namedropping, kan det da tilføjes, at ejerne af baren blandt andet er Jengo fra The Tremolo Beer Gut og Nikolaj Grummesgaard, der er kendt som forsanger i Gravy.

Lyt til Music for Modern Man


ANNONCE