x

Pink navngiver nyt album

Pink navngiver nyt album

Sangerinden med det selvbestaltede vildbasse-image, den overraskende politiske "Dear mr. President" og signatursagen "Get the Party Started" udsender som tidligere berettet sin femte plade den 28. oktober.

Og nu har Pink offentliggjort titlen på det kommende udspil, som kommer til at dele titel med Iggy Pop & The Stooges-klassikeren "Funhouse".

Pladen, hvor Pink får hjælp af sangskriverkapaciteter som
Butch Walker, Max Martin, Billy Mann og Eg White, kan allerede nu erhverves i digital form, ligesom den første single, "So What", er i æteren.

Sidst vi hørte nyt fra sangerinden var med "I'm Not Dead" i 2006. Hun besøgte endvidere Odense sidste sommer og leverede en, efter sigende - som det hedder indenfor karaktersystemet - "noget rutinepræget præstation".

Pinks hjemmeside


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA