Nyhed

Jay Kay overfaldet

Et styk brækket næse til Jamiroquai-frontmanden

Jamiroquai-frontmanden Jay Kay er rasende over det overfald, han var udsat for for nylig, skriver nme.com. Jay Kay kom i klammeri med en journalist efter den engelske for-premiere på den nye Star Wars-film i onsdags. Problemerne startede, da Jay Kay skulle ud og hente nogle cigaretter i sin bil, en spritny Bentley. Jay Kay kom i skænderi med nogle fotografer og beskyldte den ene, Alan Grisbrook, for at have ødelagt hans bil. Den engelske tabloid-avis The Daily Mirror ligger inde med nogle billeder, hvor man kan se Jay Kay blive nikket en skalle og angribe fotografen.

Alan Grisbrook nægter at have nikket stjernen, hvad der i fagsprog kaldes en springskalle hvilket medførrte en brækket næse, og insisterer på at have modtaget nogle tærsk selv og prøvet at forsvare sig.


Jay Kay kalder overfaldsmanden et dyr og sværger på, at der skal falde en dom. Politiet har indtil videre ikke holdt nogen ansvarlig for overfaldet, da Jay Kay og Alan Grisbrook begge påstår, at det var den anden, der startede.


ANNONCE