x

TILBAGEBLIK: Roskilde-anmeldelsen, der blev GAFFAs mest læste artikel i 2014

TILBAGEBLIK: Roskilde-anmeldelsen, der blev GAFFAs mest læste artikel i 2014

Vi kigger tilbage i arkiverne

Årets Roskilde Festival er som bekendt desværre aflyst, men vil gøre vores bedste for alligevel at give dig lidt af Roskilde-stemningen. Ikke mindst her i det, der skulle være festivalens 50. jubilæumsår.

I den forbindelse har vi været en tur i arkiverne og gennemlæst samtlige de flere end 1000 Roskilde-anmeldelser, vi har skrevet, siden vi begyndte at anmelde fra festivalen i 2001. En af de anmeldelser, vi faldt over, var nedenstående Major Lazer-anmeldelse fra 2014. En anmeldelse, som i den grad delte vandene og endte med at blive den mest læste GAFFA-anmeldelse overhovedet i 2014.

Vi bringer her anmeldelsen af Jesper Buhl i sin helhed:

Major Lazer : Roskilde Festival, Orange Scene

******

"Okay, jeg ved godt, at der er et skisma mellem indie-hipster-koncert-forventnings-horisonten og det, vi får serveret lige nu på Orange Scene, men alligevel ...

Seks stjerner. Det får Diplos præplanlagte dj-set, som ikke har skyggen af autentisk live-fornemmelse, og hvis musikalske kerne blev skabt dybt inde i mandens bankkonto. I starten af "koncerten" eller "dj-settet" løb han rundt ude på scenen og gad ikke engang lade, som om han rent faktisk lavede noget på scenen. Og når Diplo, der har bevæget sig fra verdensmusik-opdager til EDM-superstjerne, laver en fest, kan man være temmelig sikker på, at den har været præplanlagt af et managementselskab måneder i fovejen, så fuck dem, fuck ham, fuck jer, og fuck mig, men fuck, en vild fest. 

Det var jo enormt sjovt at være med til Major Lazers gøglede trøjekastende festlege. Det lader sig bare ikke anmelde efter traditionelle kunstneriske kriterier, for der var ingen kunstneriske intentioner. Diplo og venner fokuserede laserstrålen knivskarpt på festen, på en brugsmusikalsk jagt efter det ultimative bass-drop, og det er de skræmmende gode til.

Jeg mener mener det med de seks stjerner. Det var faktisk pissefedt. Og uendelig dumt. Men jeg gik ind i medieluderbyen, før koncerten var forbi, og begyndte før tid at skrive den her anmeldelse (og det er ikke første gang, en anmelder har lavet den finte, trust me), forskellen er bare, at jeg er ærlig om det. Hvis Diplo ikke gider lade, som om han rent faktisk spiller, hvorfor skal jeg så lade, som om jeg anmelder lortet på ærlig vis? Og hvad betyder autenticitet overhovedet i vore dage? Bum! 

Skal jeg ikke bare suge en fadbamse i Mediebyen sammen med en eller anden kendis? Reelt synes jeg ikke, jeg kan anmelde noget, der i så høj grad undsiger sig autenticitetsbegrebet, men det var jo skidesjovt, og inden for rammerne af, hvad det var, perfekt, så det bør få seks stjerner, og det får det.

Bør. Men jeg var sgu ærlig talt chokeret over, hvordan kvinder blev fremstillet som twerkingobjekter. Så det får nul stjerner. Eller seks. Hvis Diplo ikke gider lade, som om han spiller, gider jeg ikke lade, som om jeg anmelder, så find selv ud af det. Hvor mange stjerner, du vil hælde ud over denne stærkt kommercialiserede EDM-fest. Det var faktisk pissegodt. Tror jeg nok. Jeg stod inde i Mediebyen og drak fadbamser med Maria Montell. Fuck jer. Og lad være med at behandle kvinder som objekter, okay?"

Af Jesper Buhl

LÆS OGSÅ: TILBAGEBLIK: Her er samtlige 6-stjernede Roskilde-anmeldelser 2001-2019


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA