x

Ny plade fra Dido

Ny plade fra Dido

Engelske Dido debuterede med "No Angel" i 1999, og har man været i nærheden af radioer eller unge mennesker udstyret med mobiltelefoner i årtiets begyndelse, vil man formentlig kunne nynne med på hittet "Thank You", fra hvilket et sample indgik i Eminems single "Stan" året efter.

Successen blev fulgt op af "Life for Rent" i 2003, og nu er sangerinden omsider klar med sit tredje udspil, der er i handlen til efteråret.

"Safe Trip Home" udkommer den tredje november, men allerede fra i dag klokken 12.00 kan man via nedenstående link gratis downloade en sang fra pladen, "Look No Further". Første singe, "Don't Believe in Love", har radiopremiere 1. september.

Det er første album i fem år fra den storsælgende sangerinde, som har solgt 21 millioner plader på verdensplan. Alene i Danmark købte 100.000 mennesker debutpladen, mens "Life for Rent" solgte 80.000 eksemplarer.

Didos hjemmeside


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA