Nyhed

Bassist i Maroon 5 tager pause fra bandet efter voldssigtelse

GAFFA.dk - alt om musik

Michael "Mickey" Madden, der spiller bas i Maroon 5, tager orlov fra bandet efter at være blevet sigtet for vold mod sin partner.

Efter en voldssigtelse tager bassist i Maroon 5, Michael Madden (nummer tre fra venstre på billedet), nu orlov fra hitbandet. 

"Jeg har nogle ting, som jeg skal håndtere og addressere lige nu, og derfor har jeg besluttet at tage orlov fra Maroon 5," sagde Madden i går til nyhedsmediet People.


"I denne tid vil jeg ikke være en distraktion for mine bandmedlemmer. Jeg ønsker dem det absolut bedste."

I juni blev Madden sigtet for med vilje at have påført skade på en samlever eller bofælle, hvis identitet endnu er ukendt. Ifølge politiet i Los Angeles drejer sagen sig dog om vold mod en partner. 

LÆS OGSÅ: Tidligere Kasabian-forsanger dømmes for vold mod ekspartner


Madden blev løsladt mod kation samme dag som anholdelsen og skal afhøres igen den 29. september. 

En talsperson for Maroon 5 har fortalt People, at bandet blev "knust af de skuffende nyheder" og tager situationen meget alvorligt. 

Madden er tidligere blevet arresteret og sigtet for besiddelse af narkotika. Det skete i 2016. Her indgik han en aftale om at udføre samfundstjeneste og slap derfor for en retssag.


ANNONCE