x

John Cale headliner Nico-hyldestkoncert

John Cale headliner Nico-hyldestkoncert

På en af rockhistoriens helt centrale plader, "The Velvet Underground & Nico" fra 1967, lagde den tyske fotomodel med kunstnernavnet Nico som bekendt vokal på en håndfuld numre, inden hendes og bandets veje skiltes.

Til oktober står Velvet Undergrounds John Cale øverst på plakaten, når den store sangerinde med den tragiske skæbne hyldes ved et arrangement i London's Royal Festival Hall, skriver Uncut. Det sker den 11. oktober.

John Cale producerede også soloplader for Nico, som i eget navn nåede at indspille i dag klassiske album som "The Marble Index" og "Chelsea Girls".

Nico, hvis liv og karrierre oprulles i den fine dokumentar "Icon", døde efter et cykelstyrt på Ibiza i 1988. I mange år forud havde sangerinden parallelt med karrieren plejet et intensivt heroinmisbrug. Hun nåëde at give flere koncerter i Danmark, henholdsvis i 1982, '84 og '85.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA