Nyhed

Lyt: Chris Cornell synger coverversion af Guns N'Roses-klassiker

GAFFA.dk – alt om musik

Chris Cornells' enke udgiver i dag en rørende coverversion af "Patience" af Guns N'Roses i anledning af den afdøde sangers fødselsdag. 

I dag fejrede Vicky Cornell sin afdøde mands Chris Cornells 56-års fødeselsdag ved at udgive en hidtil uhørt coverversion af sangen "Patience" af Guns N'Roses, sunget af Chris Cornell. Det skriver Billboard.

Lyt til sangen ovenfor. 


Det er en akustisk version af balladen, som Cornell synger med sin velkendte, hæse røst.

"Hans fødselsdag virkede som den perfekte anledning til at dele dette og fejre Chris, hans stemme, musik, fortællinger og kunst. En mand er ikke død, mens hans navn stadig bliver sagt," skrev administratorene af Cornells officielle Facebook-side med henvisning til sangen.

LÆS OGSÅ: VIDEO: Chris Cornells datter fortolker sin fars sang "Hunger Strike" ved digital velgørenhedsfestival


Chris Cornell blev blandt andet kendt som forsanger i grunge-pionererne Soundgarden og i supergruppen Audioslave. 

Han begik selvmord den 18. maj 2017, 52 år gammel. På treårsdagen blev han hyldet af det danske hardrockband Human, der lavede en coverversion af Audioslaves "Cochise".

Livslinien – telefon 70 201 201. Livslinien er en anonym telefonrådgivning samt netrådgivning for bl.a. mennesker med selvmordstanker, pårørende og efterladte. De har åbent hver dag fra kl. 11.00-3.00.


"Chris Cornell var en indflydelsesrig person inden for rockmusikken, og den 18. maj 2020 er det tre år siden, han gik bort. Hans karriere tæller Soundgarden, Audioslave, Temple of the Dog og en del soloudgivelser, og hans musik er endda blevet fortolket af musikere som Johnny Cash. I en tid med isolation og ensomhed er hans kunst måske mere relevant end nogensinde før. Hans storslåede karriere og talent for musik og lyrik har været en inspiration for hele verden og fortjener anerkendelse," sagde bandet dengang.

LÆS OGSÅ: VIDEO: Danske Human hylder Chris Cornell på treårsdagen for hans død

ANNONCE