Nyhed

Seks danske bands til Berlin

For fjerde gang får dansk musik sin egen aften på branchefestivalen Popkomm i den tyske hovedstad

Veto (billedet), WhoMadeWho, Spleen United, The Blue Van, Carpark North og Beta Satan er på plakaten, når der for fjerde år i træk holdes dansk musikaften på det store spillested Postbahnhof i det tidligere Østberlin som led i branchefestvialen og -messen Popkomm den 9. oktober.

Arrangementet har de tidligere år været meget velbesøgt og i to tilfælde udsolgt.

Veto udkommer i Tyskland, Østrig og Schweiz den 19. september, og ti dage senere sendes Beta Satans "Girls" ud på det tyske marked.


Carpark North har tidligere haft held med at påkalde sig positiv opmærksomhed på Popkomm. Da de spillede på festivalen for tre år siden resulterede det således i et par opvarmningsjobs for Moby.

ANNONCE