x

GAFFA er på gaden fredag – mød Nicklas Sahl, Biffy Clyro, Ida Laurberg og mange flere

GAFFA er på gaden fredag – mød Nicklas Sahl, Biffy Clyro, Ida Laurberg og mange flere

Fredag den 24. juli er GAFFAs augustnummer på gaden

Glæd dig til 68 sider proppet med interviews, anmeldelser, klummer, koncertanbefalinger og meget mere.

Du kan nu læse bladet online eller gå offline og bladre igennem vores analoge magasin uden digitale forstyrrelser. Du finder bladet på en café, et bibliotek, i en pladebutik, på et spillested (når de genåbner til august) eller hos en anden kulturinstitution nær dig. Du kan også få GAFFA sendt direkte til døren hver måned for kun 33 kroner: Abonnér på GAFFA lige her 

Månedens forsidenavn er Nicklas Sahl, der efter et par år med stigende succes nu er klar med sit debutalbum. Kom helt tæt på hitmageren fra Hadsten.

Phoebe Bridgers fik hele seks stjerner af GAFFA for sit seneste album. Vi har talt med den hudløse singer-songwriter – blandt andet om, hvorfor hun hader serien Venner.

K-pop-fans har trollet Trump på Twitter, men hvordan og hvorfor? Vi har interviewet en K-pop-fan og et par musikeksperter om fænomenet.

Biffy Clyro er tilbage, og de er trætte af den verden, vi lever i. Vi har talt med bandets åbenhjertige forsanger, Simon Niel.

Spotify er et nødvendigt onde, hvis man er musiker – også selvom man ikke tjener meget på at være der. Vi fortæller hvorfor.

Fontaines D.C. fik stor succes med sidste års debutalbum, og nu er de tilbage med toeren. Vi taler med forsanger Grian Chatten om et turbulent år.

Vores Spot-sektion med nye, fremadstormende talenter sætter i denne måned fokus på Ida Laurberg, Undertekst og Yune.

Derudover kan du nyde vores faste indslag i vores introsektion. Heriblandt redaktørens leder, Minus til plus, Nye udgivelser, vi glæder os til, Ordet er frit, Hold øje med – fire favoritter fra vækstlaget, Soundtrack til livet og de bedste tracks lige nu. 

Livesektionen byder på de bedste liveanmeldelser, Månendens spillested, Månedens event, live-nyheder samt redaktionens koncertanbefalinger.

GOD FORNØJELSE!

 

Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA