x

Supergruppen The Dead Daisies giver dansk koncert

Supergruppen The Dead Daisies giver dansk koncert

Hard rock-supergruppen, der nu har fået tidligere Deep Purple-figur med i front, besøger Danmark til foråret

Til marts besøger australsk-amerikanske The Dead Daisies Danmark for første gang i næsten tre år. Bandet, der bedst kan beskrives som en supergruppe, har senest tilføjet sanger og bassist Glenn Hughes til deres lineup, en mand som er kendt fra Deep Purple og et kortere visit i Black Sabbath. De øvrige medlemmer – guitaristerne Doug Aldrich og David Lowy samt trommeslager Deen Castronovo – har spillet med navne som Ozzy Osbourne, Journey, Bad English, Whitesnake, Dio med flere.

Gruppen er inspireret af hard rock fra 70'erne og begyndelsen af 80'erne, og musikken kan sammenlignes med bands som The Faces, Aerosmith og Foreigner.

Koncerten vil efter planen finde sted i Pumpehuset, København den 9. marts.

Billetsalget starter torsdag 6. august kl. 10.00 via livenation.dk og ticketmaster.dk

LÆS OGSÅ: ANMELDELSE: Røgen over Copenhell for sidste gang

Se en karantæne-fremførelse af The Dead Daisies' fortolkning af Humble Pies' "30 Days in the Hole":


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA