Nyhed

Lige om lidt ser ny festival dagens lys: Oplev blandt andre Jesper Binzer

GAFFA.dk - alt om musik

Rockveteran Jesper Binzer er hovednavn på en ny festival, som afholdes i Slagelse senere på måneden.

Den 28. og 29. august afholdes en ny musikfestival i Slagelse. Den hedder Slagelse Sommerlyd, og her kan du opleve D-A-D-frontmand Jesper Binzer med band, elektrorockerne Carpark North, indierockerne Go Go Berlin og singer-songwriter MATTIS. Se tidsplanen nederst.

Festivalen har plads til 400 gæster begge dage og afholdes centralt i Slagelse tæt ved byens station.


I øjeblikket er der meldinger om stigende smittetal flere steder i landet, og mange af sommerens store musik- og byfestivaler er blevet aflyst. Senest var det Aarhus Festuge, der fik kniven.

LÆS OGSÅ: Udkast til genåbningsaftale: Måske vender større koncerter tilbage

Men arrangørerne af Slagelse Sommerlyd forsikrer om, at festivalen tager de rette forholdsregler for at begrænse coronasmitte. Blandt andet med masser af håndsprit, siddepladser og særlige adgangsforhold.


Et corona-ramt Danmark med aflysning af de traditionelle, store musikfestivaler og et ønske hos det lokale erhvervsliv om at gøre en forskel for genopretning og fællesskab har givet Slagelse en ene­stående mulighed. Nu kan vi endelig fylde festival-landkortet helt ud med en urban musikfes­tival i Slagelse, siger Jacob Vedel, formand for Live4200, der arrangerer festivalen.  

Læs mere og køb billet HER

Program for Slagelse Sommerlyd:


Fredag den 28. august 2020 

Kl. 19.00 Mattis 

Kl. 21.00 Carpark North  


Lørdag den 29. august 2020 

Kl. 19.00 Go Go Berlin 

Kl. 21.00 Jesper Binzer 


ANNONCE