Nyhed

Sigur Rós klar til at indtage verden

Og Tommy Lees soveværelse

Islandske Sigur Rós er i fuld gang med opfølgeren til det internationale gennembrud ”Agaetis Byrjun”, skriver rollingstone.com. Albummet har en forventet udgivelse til september eller oktober, og størstedelen er indspillet på Island.

Guitarist og sanger i bandet, Jon Thor Birgisson, fortæller, at trommerne, bassen, noget af guitaren og strygerne er indspillet, og at de bare mangler at indspille det sidste guitar, orgel og alle vokalerne. Sigur Rós har en måned til at indspille de resterende dele, da de har reserveret Peter Gabriels Real World-studie fra den 15. juni og en måned frem.


Om hvordan det nye album bliver, afslører Jon Thor Birgisson, at produktionen bliver mindre poleret, lyden bliver mere bar og levende, og at der bliver langt færre små søde ting i forhold til debuten.


For nylig afslørede eks-Mötley Crüe-trommeslageren Tommy Lee, at han ikke dyrkede sex til andet end Sigur Ros.


ANNONCE