x

GAFFA på San Francisco Outside Lands

GAFFA på San Francisco Outside Lands

Med erfaringer i rygsækken fra Bonnaroo-festivalen valgte den samme stab at starte en ny festival i San Franciscos Golden Gate Park. Fra den 22.-24. august løb arrangementet af stabelen - med tvetydig succes.

Folk mødte talstærkt op for at opleve festivalens hovednavne - ikke mindst Radiohead - og da solen endelig tittede frem på tredjedagen, var stemningen glimrende blandt de hashhørmende masser.

Desværre var festivalen de to første dage en kold og tåget omgang med masser af lydproblemer, et kritisabelt sikkerhedsniveau og alt for mange mindre charmerende typer blandt publikum.

Generelt set var de musikalske optrædener - selvsagt det vigtigste element - dog af ganske høj kvalitet.

Akkompagneret af den lokale freelancer og Beck- og Wilco-connaisseur, Patrick Buijten, tog GAFFA pulsen på festivalen og forevigede den i rigt omfang.

Tjek over 50 fotos fra festivalen ud i galleriet (se link herover), og se Beck, M. Ward, Regina Spektor, Cold War Kids, Wilco, Jack Johnson og Tom Petty i aktion - samt en god bunke stemningsbilleder fra de tre dage.

Læs øjenvidneberetningen og få et indblik i, hvad der fungerede glimrende, og hvad der bestemt kunne gøres bedre de kommende år.

Du kan også læse anmeldelser af fem af festivalens vigtigste navne - alle med et fotogalleri tilknyttet:

- Radiohead
- Tom Petty And The Heartbreakers
- Beck
- M. Ward
- Wilco


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA