x

Erasure giver dansk arenakoncert

Erasure giver dansk arenakoncert

Den engelske synthpopduo Erasure tager næste år på Europaturné og giver koncert i Royal Arena 26. oktober 2021.

Erasure alias sanger Andy Bell og keyboardspiller og guitarist Vince Clarke, hvor sidstnævnte havde en fortid i først Depeche Mode, derpå Yazoo, albumdebuterede i 1986 med Wonderland og fik deres gennembrud året efter med deres andet album, The Circus. De har udgivet 18 studiealbum, senest det netop udsendte The Neon.

Blandt deres største hits kan nævnes "Sometimes" (1986), "Victim of Love" (1987), "A Little Respect" (1988), "Chorus" (1991) og "Always" (1994).

Erasure gav i marts 2018 også koncert i Royal Arena, og her var GAFFAs anmelder forholdsvis tilfreds.

LÆS OGSÅ: ERASURE-ANMELDELSE: Glitterdisco og bløde ballader gik hånd i hånd

Vores anmelder var lidt mere lunken over for det nye album The Neon, men skriver dog, at udgivelsen er "veloplagt, positiv og noget af det bedste, jeg har hørt fra dem i mange år."

LÆS OGSÅ: ERASURE-ANMELDELSE: 80'erne har ringet, de har det okay

Det officielle billetsalg starter fredag 4. september kl. 10.00 via livenation.dk og ticketmaster.dk

Hør albummet The Neon:


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA