x

Meme-ikonet leverer uventet cover

Meme-ikonet leverer uventet cover

Det her er ingen såkaldt ”rickrolling”, for den livsglade Rick Astley har rent faktisk lavet et akustisk cover af Post Malones "Better Now", skriver Altpress.

For dem af jer, der ikke er bekendte med begrebet, er rickrolling er en term, der bruges om prank, hvor personer via et tilfældigt link bliver henvist til musikvideon til Rick Astley sangen "Never Gonna Give You Up" fra 1987.

De seneste måneder har Astley lagt en del covers på sin YouTube-kanal. Blandt andet kan man finde covers på Bill Withers og David Guetta sammen med Sia. Og hans cover af Foo Fighters "Everlong" er blevet set tre millioner gange.

Astley og Foo Fighters har undertiden haft et slags popkulturelt, åbent forhold. Foo Fighters har blandt andet rickrollet sit publikum til koncerten på den japanske Supersonic Festival i 2017, og de to navne har lavet covernumre af hinandens sange.

Selvom Foo Fighters genremæssigt er et stykke fra Astley, så ligger Post Malones musik endnu længere væk. Astley siger, at han godt kan lide sangen, men at de mange ord bliver en udfordring for ham. Og det kan godt være, at han løber lidt, men det ordner sig, og han ender med at levere et flot og personligt, akustisk cover af Post Malones hit.

Post Malone arbejder på sit kommende album og er for nyligt blevet set tatoveret samtidig med, at han var hos tandlægen (!). Astleys seneste udgivelse var samlingspladen The Best of Me (2019). Men rickroll-sangen "Never Gonna Give You Up" har stadig en særlig plads i både Astleys sangkatalog og i popkulturen. Musikvideoen med sangen, der ligger på YouTube har indtil videre 749 millioner visninger, og selve sangen er blevet spillet 333 millioner gange på Spotify.

LÆS OGSÅ: Meget mere end en joke fra firserne


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA