x

Erick Morillo, manden bag 90'er-hittet "I Like to Move It", er død

Erick Morillo, manden bag 90'er-hittet "I Like to Move It", er død

Reel 2 Real-bagmanden blev 49 år

Den colombianske dj, producer og pladeselskabsejer Erick Morillo er fundet død i sit hjem i Miami, 49 år, skriver TMZ. Dødsårsagen er endnu ikke kendt, men der er ifølge politiet ingen tegn på en forbrydelse.

Morillo havde i 1993 et stort hit med dance-nummeret "I Like to Move It" under aliaset Reel 2 Real med vokaler fra The Mad Stuntman.

I 1997 grundlagde han pladeselskabet Subliminal Records, og han udgav en lang række singler og album under både sit eget navn og forskellige aliaser. I 2004 udsendte han sangen "My World" med vokal fra P. Diddy.

Morillo vandt desuden prisen "Best House DJ" ved det Ibiza-baserede DJ Awards i 1998, 2001 og 2003.

Dj'en blev for få uger siden anholdt og sigtet for et seksuelt overgreb på en kvindelig dj-kollega i sit hjem, og han skulle ifølge Miami-mediet Local10 have mødt op i retten fredag den 4. september.

LÆS OGSÅ: GUIDE: 20 internationale udgivelser, som vi ser frem til dette efterår

Se musikvideoen til "I Like to Move It":

 

 

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA