Nyhed

Pink Floyd modtager Polar Prize 2008

Roger Waters og Nick Mason var i Stockholm igår for at modtage svensk anerkendelse

"Hvis der er nogen form for medmenneskelighed og empati i mit arbejde, hvad jeg synes at der er, så skylder jeg hende det", sagde Roger Waters blandt andet med henvisning til sin 96-årige mor, da han sammen med Nick Mason igår tirsdag var i Stockholm for at modtager Polar Prize 2008 på vegne af Pink Floyd. Bandets anden halvdel, Richard Wright og David Gilmour, kunne ikke være tilstede.

Prisen, som foruden æren omfatter godt 157.700$, blev overrakt af Sveriges kong Carl XVI Gustaf i Stockholms koncerthus, hvor også landets statsminister Fredrik Reinfeldt holdt tale og roste gruppen for at have ydet et "monumentalt bidrag" og for at have "(...) indfanget en hel generations ånd og sindsstemning i deres reflektioner og attituder". Gruppen blev hyldet med stående bifald, skriver Associated Press.


Officiel hjemmeside

ANNONCE