Nyhed

Den Grammy-nominerede pysch-soul-duo Black Pumas giver dansk koncert

GAFFA.dk – alt om musik

”Grænseløs psych og kærlighedsbudskaber” – sådan beskrives temaet for Black Pumas’ kommende koncerter, der har Store Vega på dagsordenen den 20. juni 2021.

Guitaristen og produceren Adrian Quesada, der har været en tourgæst hos blandt andre Prince, Miguel og Daniel Johnston, mødte sangeren Eric Burton i 2017, og de udgav sammen under navnet Black Pumas deres selvbetitlede debutalbum sidste år. Albummet modtog en Grammy-nominering for ”Best New Artist”.

Og således har den forholdsvis nye soul-blues-psych-duo fået et boost, der fører til nye koncertmuligheder, og i denne forbindelse er Danmark blevet velsignede med en booking, nemlig i hovedstaden til juni næste år.


Nedenfor kan du se en video udsprunget af albummet Black Pumas, som er en akustisk performance af sangen ”OCT 33”, hvor man kan se Eric Burton udfolde sig ganske alene og nøgent. I koncertsammenhænge er lineuppet dog ofte udvidet til hele syv medlemmer.

LÆS OGSÅ: Nothing But Thieves kommer til Danmark oven på kommende album

Billetter kan købes fra i dag på vega.dk og billetlugen.dk. Pris: 230 kr. + gebyr

ANNONCE